Seneste PlotCast

Foto: Robin Skjoldborg

Kasper Hoff – hold serien i live

“Det der med at skifte univers, og lige skulle læse korrektur på noget, mens man ser på illustrationerne til en anden serie og laver synops til en ny serie… Altså springe mellem projekterne på den måde, det kræver lidt træning."

Kasper Hoff er uddannet dramatiker, har lavet skuespil, radiodramatik, børne-tv og en enkelt voksenroman. Han er dog nok mest kendt for sine børneboggserier som Doktor Z og Gamerz... Lyt

Dorte Schou (tv) foto: Vera Gerup - Line Leonhardt (th) foto: Christiane Juul

Dorte Schou og Line Leonhardt – Den tredje stemme

“Vi har jo begge to lavet teater, så vi er med på den der med, at vi siger “ja” til hinanden.”

Line Leonhardt og Dorte Schou er begge uddannet på Forfatterskolen for børnelitteratur. Line debuterede i 2009 med billedbogen Noas ark II og har siden fået udgivet en del bøger til børn og unge, bl.a Partiet, Jagttegn, Hul igennem, BFF-Vild med Vilde, Ellen og dramaskolen og serien Kaos i familien om drengen Nelson. Dorte er udover at være illustrator og sangskriver også forfatter til bøger som Sweettalk, Fest i klubben, Helt gratis, For vildt! og Otto si’r risotto. Sammen har de skrevet ungdomsbogen Shithole, der udkommer fra Høst og Søn 23. februar - og PlotCast har fulgt processen...  Lyt

Michael Schøt – Humor med holdning

“De lyder lidt arrogant at sige, men det er ikke svært at finde på de sjove ting. Jokes er ikke svært. Det kommer af sig selv, det har jeg gjort SÅ mange gange, det er de samme mekanismer, jeg ved udmærket hvad jeg skal gøre."

Michael Schøt har optrådt som komiker i 17 år, men har især i de senere år slået sig fast med sin politiske stand-up, ikke mindst med sine ugentlige taler i Schøtministeriet... Lyt

Fotograf: Zafar Iqbal

Sarah Engell – Der, hvor det gør ondt

“Jeg forbander også mig selv over, at det hele tiden er sådan nogle idéer jeg får. At jeg ikke bare kan skrive om en prinsesse og noget lidt mere lyserødt. Det andet føles bare mere vigtigt."

Sarah Engell er kendt for barske og realistiske ungdomsbøger som 21 måder at dø, Hjertet er 1 organ og senest Valget, der netop er udkommet fra Carlsen... Lyt

Fotograf: Katrine Naumann

Nikolaj Scherfig – Samarbejdet er det vigtigste

“Noget af det man virkelig lærer på den hårde måde når man skriver film og tv, det er at det handler virkelig om det gode samarbejde, både med producenter og instruktører og andre medforfattere.”

Nikolaj Scherfig har skrevet til film og tv i snart 28 år. Senest har han bl.a lavet Heartless, julekalenderen Den anden verden og ikke mindst Broen, hvis fjerde og sidste sæson kommer til foråret... Lyt

Foto af Christiane Helsted Juul

Mette Vedsø – Omveje til historien

“Nogle forfattere laver jo næsten sådan en drejebog. Det gør jeg slet ikke. Jeg kan også tit først bagefter sige hvad min bog egentlig handler om.”

Mette Vedsø er er uddannet på forfatterskolen for børnelitteratur, debutterede i novellesamlingen ”Taber-nabo” i 2010 og har siden skrevet ungdomsbøger som Død og citronmåne og Stav til psyko, billedbøger som Dumme Lilli og En pige med pigsko og børnebøger som Tove Tænker, og To Plus To er Koko... Lyt

Foto: Siggrun Eggertsdottir

Frederik Nørgaard – Rytme og timing

“Bare skriv efter, hvad du føler er rigtigt. Så kan man altid gå tilbage og være analytisk på et andet tidspunkt.”

Frederik Nørgaard er autodidakt skuespiller og instruktør og uddannet på 1-årig Master Class i manuskriptskrivning fra Den Danske Filmskole. I 2001 var han med til at starte i sin teatergruppen Von Baden, som bl.a har spillet på Svalegangen i Århus og på Kalejdoskop i København. Siden har han medvirket i roller i film og tv-serier, og både skrevet og instrueret film-versionen af Villads fra Valby og den biografaktuelle adaption af Bjarne Reuters børnebogsklassiker, Kidnapning... Lyt

Foto: Les Kaner

Julie Hastrup – Forfatterens alibi

“Det behøver ikke være et drab eller noget kriminelt. Men der skal være noget der skal foldes ud eller opklares."

Julie Hastrup er uddannet journalist, men sagde sit faste job på DR op for at skrive krimier, den førte udkom i 2009. Siden er der kommet seks bøger i serien om drabsefterforsker Rebekka Holm, senest Mirakelmanden... Lyt

Søren Jessen – Tilbage til tegnebordet

“At lave en tegneserie er jo også at skrive en historie. Selvom man måske ikke tænker på det på den måde."

Søren Jessen er tegner og forfatter til nærmest alt, fra småbørnsromaner, tegneserier, ungdomsromaner, science fiction og romaner. Senest har han adapteret Franz Kafka’s Forvandlingen til graphic novel... Lyt

Fotograf: Lea Meilandt

Charlotte Weitze – Tættere på hovedpersonen

"Man skal helt derud hvor man er fuldstændig ligeglad og ikke forestiller sig, at nogen ser een over skulderen. Ikke engang een selv."

Charlotte Weitze er kendt for sine romaner og novellesamlinger, der ofte får betegnelsen “magisk realisme”. Hun har udover Forums debutantpris for novellesamlingen Skifting i 1996 og det tre-årige arbejdslegat i 1999, har hun modtaget hædersbevisninger som Ole Wahls mindelegat og Årets Frederiksbergtalent, begge i 2004. Hun er desuden ophavskvinde og kunstnerisk leder af litteraturfestivallen LittTalk på Vallekilde Højskole... Lyt