Lars Kramhøft – Den gode samtale

Foto: Joanna De Romanus

“Jeg har det stadig ikke godt med at sige, at jeg er forfatter. Så har jeg det bedre med at sige, at jeg laver tegneserier. Jeg synes det andet lyder sindssygt prætentiøst.”

Lars Kramhøft er uddannet fra Animation Workshop i Viborg, har lavet tegneserier som Fordærvet og Fandenivoldsk, begge sammen med Tom Kristensen, samt børne- og ungdomsbøger som Rakkerpak, Bionic og Mission til ismånen. Lige nu er han aktuel med en mere personlig graphic novel, som han både skriver og tegner. Den hedder Dagbog fra afgrunden og udkommer på Gyldendal som del af serien Mellemrum.

Vi snakker i denne episode om litteraturen som afsæt til gode samtaler, om at skrive med billeder, om hvem der bestemmer, om man har talent – og om det terapeutiske i at lave selvbiografiske tegneserier.

“Lige pludselig bliver ens dårlige barndom jo også til råmateriale. Alt det der lort kan pludselig bruges til noget. Det bliver til kompost, der kan vokse noget op af!”

Andre episoder: